Smartlog v3 » Anne B » Tænk at det er så mange år siden
Opret egen blog | Næste blog »

Anne B

Lidt om mit livs rejse

Tænk at det er så mange år siden

30. Aug 2012 10:48, Anneb

Jeg sidder lige og ser på min blog.

Jeg startede med at blogge i 2008. Det var dengang at jeg lige havde rejst mig over den sorteste periode i mit liv da jeg var på efterskole.

Jeg fik aldrig den gode tid inden tilbage. 

Jeg var et andet menneske da jeg kom hjem. Et bittert og kynisk menneske der var præget af at have været tvunget til at tilbringe lang tid op af mennesker der stort set ikke sagde mig noget og som jeg ikke har kunnet bruge til en skid bag efter. 

Så kom der tiden med drømmen om en uddannelse. Desværre havde jeg ikke økonomi til det. I Danmark er det forældrenes økonomi som bestemmer ens fremtidsmuligheder medmindre at man får muligheden for at kopiere nogle undervisningsmaterialer. Det sidste blev jeg forhindret i da nogle medstuderende angav den kopi-central jeg brugte fordi at de ville have uddannelsen for sig selv. (De fik penge for at angive).

Så min skæbne blev at sidde og ekspedere kunder i supermarkedet.

Næste år kommer kæresten hjem, hvis vi altså er kærester. Han lever desværre et isoleret liv ude på landet fordi at der ikke var studieplads i en normal by. Det har gjort ham sær og lidt sur over at han skal leve med at skulle vaske alt sit tøj mange gange når han kommer hjem fordi at det ellers vil stinke af fisk.

Vi har ingen plan p.t. men jeg håber at vi kan finde en lejlighed hvor at vi kan passe os selv indtil at vi kan blive pensionister nu hvor at livet ser ud til at blive et nøjsomt et uden de store armbevægelser. Der er desværre alt for mange år til, så jeg finder lidt glæde ved at se hvor slemt at det heldigvis står til ude i den store verden, når vi nu skal kues så slemt af vore politikere.

De 4 år som jeg brugt her på bloggen har været en rejse for mig som person. Jeg er spændt på hvad jeg har at sige om endnu 4 år.

Tags