Jeg starter ud med den klassiske rejecocktail. Dressingen laver jeg selv mixet af ketchup, sennep og mayonaise.

Hovedretten er rødvinsfondue, hvor at gæsterne kan vælge imellem kød fra Kylling, Svin og køer. Istedet for de traditionelle flødekatofler, så laver jeg en brocolli salat med rødløg, bacon og ristede pinjekerner.

Det lyder som om at jeg har valgt en nem løsning, men mine gæster er voldsom uenige om hvordan at kødet skal steges. Hvordan kommer i omkring dette punkt?

Til dessert har jeg en hjemmelavet is, der bla. indeholder Daim. Den laves nogle dage i forvejen.

I disse tider med så mange afsløringer af fup i TV-programmerne spekulerer jeg på hvor mange af disse middage der reelt er lavet på en eftermiddag. Jeg skulle såfremt at jeg ville lave isen på dagen stå rigtig tidlig op.

Tror i at der er lidt fup med i spillet?

Det må være konklusionen. På nettet er der utrolig mange konspirationsteorier og en af dem går på at man simpelthen har aftalt at der skulle findes en sag, hvorefter at Amerikanerne er rejst for at overbevise de kriminelle i sagen om at de kunne bytte et vidneudsagn for deres frihed. Hvem ville ikke gøre dette?

Nu kan hun så rejse hjem helt renset for alle anklager, men hvad kan vi lære af denne sag? Kun en ting. Hvis man rejser til et andet land, så er man indvandrer og så mistænker folk en for at være kriminel. Det er ikke for ingenting at rådgivningssider nu bruger hendes sag til at advare unge imod at være for godtroende når man er i udlandet for at uddanne sig. Man skal ikke fraternisere med de lokale.

Jeg kan kun ønske hende god hjemrejse. Når hun så kommer hjem, så er der spørgsmålet om kompensation at tage stilling til, men det vigtigste må være at hun kan rejse hjem og få chancen for at bygge sin tilværelse op igen.

Alt for mange kommer til landet i forventning om at de nok skal få fortalt hvilke bøger de skal læse og især hvilke bøger de ikke skal. Det er de vant til at få fortalt af myndighederne derhjemme. Når den danske uddannelsessektor kræver meget stram selvdisciplin, så slår de ikke ofte ikke til og må ty til alle mulige og umulige klager for at flytte opmærksomheden fra egne mangler.

Vi kan gøre meget for at forhindre disse hændelser som ikke mindst indeholder et personligt nederlag for den studerende. De kan skånes for at være utilstrækkelige i vores overlegne uddannelsessystem og det burde der gøres mere ved omend ikke af andet end medmennskelige hensyn. Der bør kort sagt sættes ind med mere kontrol og det er myndighederne igang med.

Men det koster ressourcer og man ser fortiden protester blandt studerende på Københavns Universitet, så må se at der bare ikke er tilstrækkelige med midler fordi at uddannelsesstederne bliver udpint på grund af at kontrollen kræver ressourcer.

Her må der flere penge til. Vi må ikke udvande tingene herhjemme. Det kan føre til social dumping og svindel jvf. fagforeningerne her i landet, hvis vi ikke kontrollerer hver eneste der vil hertil for at arbejde, studere eller forske. Heldigvis så kan vi stadig nå at vende udviklingen, så vi kan trække os mere ind i os selv for at dygtiggøre os. Her kommer vores netværk på tale. Det gælder om at skabe netværk blandt de bedste her i landet. Lukkede netværk for udefrakommende. Meget tyder på at man er klar over problemet og vil gøre noget ved det.

Det er ikke fordi at jeg ønsker at vi bliver mere protektionistiske, men der er store omkostninger ikke mindst for mennesker som kommer hertil ligesom Danskere der har søgt fremtiden i udlandet ved at der er en høj pris at betale. Man kan blive udleveret til retsforfølgelse på løse anklager som Camilla Broe og man kan risikere, hvis man tager børnene med, at de mister noget af deres identitet. Det er bedre at lade være.

Hun røg ind med det samme og så hørte vi kun om hvad der var sket fra modparten i sagen. De fik deres 5 minutters berømmelse, men også muligheden for at fremstille sagen i medierne uden modspil. Uanset hvad politiefterforskningen måtte komme frem til og dommen måtte blive, så har folket dømt hende uden at hun fik en fair retssag.

Anderledes er det da en skuespilleren fra DR og ikonet for supermarkedskæden Spar - Rasmus Bjerg - gik amok på en bar i København. Han måtte gerne bruge medierne imod ofrene, så han fremstår som den der angrer. Han bliver ikke smidt bag tremmerne og ser man på læserbrevsreaktionerne på Ekstrabladet, så har Folkedomstolen her afsagt en dom der siger at personalet ikke er helt uden skyld.

Da jeg læste de forskellige meninger, så fandt jeg et link til denne blog:

Celebrity class I and II - know your position in the Danish society

Er det rigtigt at han går fri blot fordi at en realityserie tæller mindre end en egentlig skuespilpræstation?

Er det mere generelt rigtigt at folk behandles forskelligt af myndighederne baseret på deres sociale status?

Jeg er en smule rystet over at myndighederne reagerer så forskelligt i de to voldssager, men også en smule på vegne af mine medborgere. Sluger vi virkeligt en reklamekampagne som den Rasmus Bjerg laver råt?

En af mine veninder arbejder i en legetøjsforretning og det er slemt når familierne ikke kan få gaverne til ønskebarnet fordi at leverandøren har svigtet dem. Øretæverne ligger lige for og risikoen for fysisk vold er tilstede.

Men det hører med til territoriet. Når man er butiksansat så er der som i mange andre jobs konsekvenser med at have så meget kontakt med andre mennesker. Her kan det ikke nytte noget at klage til myndighederne som et andet barn. Man må tage konsekvenserne af sine handlinger. Jeg har valgt at arbejde i butik. Derfor må jeg som andre butiksansatte drage konsekvenserne af mit valg.

Jeg er i det hele taget træt af alle de ansvarsfraskrivelser. Nu skal chefen pludselig have medansvar for personalet overvægt. Vor herre bevares: Hvorfor kan personalet ikke selv finde ud af at cykle på arbejdet eller at gå en tur efter maden? Skal vi tilbage til den tidlige industrialisering i Danmark hvor at personalet skulle gå til chefen med alle større beslutninger i deres liv? I gamle dage på Carlsberg skulle man spørge om at få lov til at gifte sig. Det var ikke enestående. I et skriv om et glasværk finder man samme tendens.

Jeg har et håb for det kommende årti. Det er at folk tager ansvar for deres eget liv og deres valg.

Ja, jeg er skide træt efter en december i forretningen og jeg vil blive endnu mere træt når status og udsalg er overstået. Men jeg valgte at droppe ud da udgifterne til min uddannelse blev så store at jeg ellers kun have tilbage at sælge mig selv. Jeg satte en grænse og jeg håber at resten at Danmarks befolkning også tager ansvar for deres beslutninger.

Godt nytår.

Danmark er i TOP 10 i PISA undersøgelserne. Hvad kan vi lære af udlandet. De lande som ligger over Danmark i PISA undersøgelser er præget af selvmord eller skoleskyderier blandt eleverne.

Vi har et efterhånden unikt koncept, som gør os førende i verdenen. Jeg er meget bekymret over de indtryk disse lærere kunne bringe med hjem. Vi taler trods alt om at disse mennesker skal omgås vores børn. Når blot tilstedeværelsen af udenlandske studerende kan få den totale performance til at falde blandt danske unge, hvad vil der så ikke ske hvis læreren har medbragt tilsvarende negative erfaringer.

Udover faldet i det rent faglige niveaue kan man også blive bekymret for om de vil have en psyke der er betryggende i forhold til at de vil blive betroet børn i deres varetægt. En norsk undersøgelse viser at unge bestemt ikke har gavn af et udenlands ophold. Godt nok har den nordisk undersøgelse fokus på unge der har været på kostskoler i udlandet og min personlige erfaring fra et efterskoleophold er at kostskole er meget udfordrende. Et kostskole i udlandet må være total umuligt at overleve.

Det kan kun give ar på sjælen og så får vi nogle uligevægtige mennesker der skal undervise. Hvilke tragedier er der ikke lagt op til?

Må undervisningsministeriet blive stoppet inden at de får ødelagt for meget.

Elever bruger dagsværk-dag som fridag, Sjællandske Nyheder, 5. nov. 2009

De unge ved godt at alt godt udlandet gør i Robert Mugabe's baghave bliver brugt som marketing for hans styre. Jeg tror faktisk også at kræfterne bag Operation Dagsværk ved det. Robert Mugabe var en stor personlighed i mine forældres tid, da han sammen med en anden der siden faldt i unåde overtog styret i Cecil Rhodes gamle og veldrevne stat.

Hvad er det blev til siden? Social opløsning. Landet kan ikke brødføde sig selv. Samler Danske elever nu ind så der kommer skoler, så kommer der hurtigt et billede op af den "elskede" landsfader og de repotager der kommer dernede fra vil handle om hvordan at han fik genrejst landet uden at berette om hvor pengene til denne genopretning kom fra. Sådan gør diktatorer. Sådan har de gjort det altid.

En elev snakker i artiklen om at man skulle tvinge de unge afsted ved at registrere det som en fraværsdag, hvis man ikke deltager. Det er meget nederen hvis man nu ikke synes at man vil støtte denne sag. Så går vi et tankepoliti. Det skal vi ikke have i Danmark.

Vi skylder ikke noget til Zimbabwe. De har smidt de farmere med danske aner, der kunne være med til at bygge landet op, ud.

Når jeg læser at så mange elever har denne indsigt og tager aktivt stilling til en politisk realitet, så er jeg stolt af mine landmænd. Så stolt!

Ned med frivilligt arbejde. Folk må lære at klare sig selv. Se østtyskerne. De sagde fra til sidst.

Elever dropper ud af Efterskolen, Berlingske Tidende

Det er et godt eksempel på at Danske forældre ikke er så dårlige som medierne har travlt med at fortælle.

De lytter til deres børn og forstår deres behov. De følger anvisningerne som efterskoleforældre bør læse inden at de sender børnene til skolen.

Der er gået så meget mode i at tage på efterskole, at mange familier glemmer at lytte til de skjulte signaler hos børnene, der indikerer at de ikke har det rette mentale overskud til at være væk fra deres familie ofte i en anden landsdel hvor at kulturen kan være en anden. Der har været tilfælde hvor at unge har forsøgt selvmord uden at det har medført andet end at de jvf. den gængse protokol, der er gældende på efterskolerne generelt har efterladt eleven i nød alene i sin seng på værelset. Det handler om at redde liv og derfor må det altid være bedre at forældrene trækker barnet ud uden forklaring istedet for at lade det komme ud i en livstruende situation.

For skolerne er det naturligvis et problem at eleverne forlader den. Mange gange sker det dog som led i en strategi som handler om at skræmme eleverne til at rette ind efter ofte mærkværdige regler.

Hvorfor har man regler om hvad elever må på vej hjem? Må de ikke have lov til at ryge eller drikke en øl som normale unge gør det. Der er nogle skoler som fortolker et rygeforbud som gældende 24/7 i hele perioden. Her glemmer de at ferier, hjemmeweekender og hjemrejsen tilhører privatsfæren.

Når reglerne er så markant ude af trit med normerne for denne aldersgruppe ude i samfundet, så skabes der grobund for sekt-lignende forhold. Der skabes nogle normer som er anderledes end ude i samfundet netop fordi at man går så tæt op af hinanden døgnet rundt. Man kan læse om skadesvirkningerne af sådanne miljøer hos Rick A. Ross Institutet i New York.

Hvis man er i tvivl så se på hvad der sker når året er slut. Eleverne oplever pludselig noget der ligner en posttraumatisk stress tilstand fordi at de skal klare sig alene. Det er så alvorlig at kommunerne har dyre projekter til at få de unge re-integreret i det normale samfund igen.

Nogle kunne foranledes til tro at det alene drejer sig om bestemte skoler, der har et kraftigt frafald, men ca. 19% af skolerne melder jvf. Berlingske Tidende om over 25% frafald.

Konklusionen må være at der ikke er så meget at gøre sålænge at efterskolerne er så populære at der kommer nogle på et sådan ophold, der aldrig burde have været afsted.

Forældre: Lyt til Jeres børn. Er der den mindste tvivl, så lad være med at sende Jeres barn afsted.

Derover er nørderne nærmest et udskud og sportidioterne at sammenligne med krigshelte.

Som følge deraf så er der nogle af de unge på deres gymnasier (High Schools) som bliver hvad hvad de voksne kalder marginaliseret. De ydmygelser de udsættes for gør dem bitre på verdenen.

Nogle griber til våben og begynder at skyde deres medstuderende ganske som folk der ligner motorcyklister bliver beskudt rundt omkring.

Den slags fænomener har vi slet ikke set noget af siden en gang i 90'erne selv om der har været episoder i mange lande efterhånden og alle ved at nyhedsudsendelserne om disse skyderier skaber en risiko for at såkaldte copycats laver lignende ting.

Men det er gudskelov ikke sket i Danmark og det skyldes at vi på danske uddannelsesinstitutioner har øje for vigtigheden af socialiseringsprocessen mellem nye elever. Den socialisringsproces har et navn - fredagsbaren.

Men der er en slange i paradiset. Der er nogle politikere, som er ude i et ultrakristent korstog imod sammenhold og kammeratskab på vores uddannelsesinsitutioner. Vi har tidligere set undervisningsministeren forsøge at opdrage vores unge til en tid uden et velfærdssamfund. Nu vil de indføre dobbeltmoralen som den kendes fra USA.

En hyggelig øl med kammeraterne fredag eftermiddag skal erstattes af nogle snus eller lidt fjolletobak, der ikke er så nemt at teste for. Det tvinger de unge ud for at købe deres varer hos nogle forbrydere. Hvis vi glemmer alt om hvad marketingsafdelingen hos Hells Angeles siger om korrekt Danskhed, så er det jvf. politiet en kamp om narkotikamarkedet.

Jeg advarer. Det er det selvsamme narkotikamarkedet, politikerne jager de unge ud i hvis de begrænser de unges adgang til lovlige rusmidler. Faktisk er grænsen måske allerede for høj. Ansvarlige forældrer bruger konfirmationen til alkoholintroduktion og nogle steder ser man indbrud fordi at de unge ikke kan gå ned i butikken og folk der har med unge at gøre anbefaler at nedsætte grænsen til 15 år.

Alligevel vil man nu fra central politisk hold begrænse sammenholdet på videregående uddannelser. Forældrene bør frygte for deres børns sikkerhed, hvis dette sker.

Flået ud af deres sociale netværk skal de finde sig til rette og mødes ofte af problemer med at finde tag over hovedet. Efter at muren til øst-europa faldt, så lever unge ikke mere socialitisk sammen i kollegier, men derimod i små lejligheder købt af deres forældre.

Men de seneste års tendens til at unge må søge så langt væk fra de store byer som til Esbjerg eller Slagelse betyder at forældren pludselig hænger på en lejlighed et sted hvor at de ikke kan bruge det som det var oprindelig tiltænkt. nemlig som en aftægtsbolig de kunne bo i, når kræfterne ikke længere rækker til at passe haven i deres parcelhus.

Hvilke ældre ville bosætte sig i Esbjerg eller Slagelse, hvor at der er langt til de store teatre, biografer og operaer?

Det er heller ikke værdigt for de unge at skulle tilbringe år væk fra deres familie. De unge bliver rodløse og deres oprindelig lokalsamfund bliver udsultet når de unge forlader det.

For mange bliver dette næsten umenneskelige valg til at vi istedet fravælger den uddannelse som vi egentlig ville have taget. Vi vil gerne have et liv og så nytter det ikke at man sætter drømme over realismen.

Kære politikere: Opret uddannelsespladserne der hvor at eleverne er!