Omstilling igen
Snart skal jeg på handelsskole.
Jeg bor hjemme igen, men alligevel er det næsten som at bo ude.
Jeg forlod min folkeskole efter 9. klasse. Jeg havde venner, vi hyggede os over i anlægget, tændte lidt bål og sad bag på drengene knallerter indtil kl. 23.
Så tog jeg på efterskole. Jeg blev aldrig rigtig en del af skolen men det var ikke min skyld, hvor vi havde det godt i vores lille afdeling. Problemet var bare udskiftningen. Det skriver jeg om en anden gang.
Det var et hårdt år og jeg forstod pludselig værdien af mange ting, vi tager for givet. Jeg har lidt dårlig samvittighed overfor mine forældre.
Hvor mange gange har jeg ikke brokket mig over mors valg af tøj som skulle vaskes, når man står i ingenting og det kun er det ugly tøj som er tilbage i skabet? Blot fordi at hun ikke har flyttet bunken af tøj på gulvet ud vasketøjskurven.
Hvor mange gange har man ikke råbt af dem, når de mener at kl. 03 er for sent i seng?
Hvor mange gange har man sagt at man ikke vil spise fordi at maden ikke smager?
Svar til alle tre og formentlig mere: Alt for mange gange.
Man har haft tjener på og har ikke opdaget det.
Well. Det var den største lektie, som efterskolen lærte mig. Jeg har taget mine forældre for givet.
Så selv nu hvor at året er gået og jeg gudskelov er kommet hjem igen, så er hjemmet ikke mere det samme. Der er ikke længere de samme slagsmål, men heller ikke samme fortrolighed. Det har lidt med at gøre at vi langt fra var enige om at jeg skulle væk hjemmefra. Selvom at jeg sætter pris på dem, så stoler jeg ikke på dem som før. Hvad mon de finder på næste gang. Der er kun 2 år til at de med loven på deres side kan sætte nøglen i døren en sidste gang.
Noget andet er ikke som før. Mine kammerater er væk. Stort set alle. De er gået videre i deres liv og har andre interesser som jeg ikke kan være med på. De har haft et socialt liv med fester osv. De har været ude om aftenen fra torsdag. I starten var jeg med når jeg sent fredag eftermiddag kom hjem. Jeg kunne ikke drikke igennem lørdag for man skulle være frisk søndag, når man var tilbage på skolen.
I starten fortalte jeg om den ene ulykke efter den anden, men på et tidspunkt så shuttede de mig af. Jeg må have gjort dem trætte med mine beretninger fra mit lille lockdown. Det sagde dem ikke noget.
Jeg var over i anlægget i weekenden. Det kunne jo værre. Men ak. Jeg er for gamle. De er kun 12-14 år, som jeg var da jeg begyndte mig at interessere mig for kammerater og fest. Med mine 16 år kunne jeg lige så godt komme med en rollator.
Jeg sætter nu min lid til handelsskolen. De skulle have nogle gode fester. Jeg håber sådan at komme ind i varmen.
Du er heldig. Min bror blev aldrig sig selv efter sit ophold. Det var beordret af kommunen, så det var så meget hårdere for ham.
26. jan 2009 21:58