Smartlog v3 » Anne B » Nogle voldspersoner må bruge medierne - andre ikke.
Opret egen blog | Næste blog »

Anne B

Lidt om mit livs rejse

Nogle voldspersoner må bruge medierne - andre ikke.

19. Jan 2010 06:55, Anneb

Forargelsen ved Folkedomstolen ville ikke tage nogen ende, da hende Susan K fra Paradise Hotel blev arresteret for at have været med i et værthusslagsmål.

Hun røg ind med det samme og så hørte vi kun om hvad der var sket fra modparten i sagen. De fik deres 5 minutters berømmelse, men også muligheden for at fremstille sagen i medierne uden modspil. Uanset hvad politiefterforskningen måtte komme frem til og dommen måtte blive, så har folket dømt hende uden at hun fik en fair retssag.

Anderledes er det da en skuespilleren fra DR og ikonet for supermarkedskæden Spar - Rasmus Bjerg - gik amok på en bar i København. Han måtte gerne bruge medierne imod ofrene, så han fremstår som den der angrer. Han bliver ikke smidt bag tremmerne og ser man på læserbrevsreaktionerne på Ekstrabladet, så har Folkedomstolen her afsagt en dom der siger at personalet ikke er helt uden skyld.

Da jeg læste de forskellige meninger, så fandt jeg et link til denne blog:

Celebrity class I and II - know your position in the Danish society

Er det rigtigt at han går fri blot fordi at en realityserie tæller mindre end en egentlig skuespilpræstation?

Er det mere generelt rigtigt at folk behandles forskelligt af myndighederne baseret på deres sociale status?

Jeg er en smule rystet over at myndighederne reagerer så forskelligt i de to voldssager, men også en smule på vegne af mine medborgere. Sluger vi virkeligt en reklamekampagne som den Rasmus Bjerg laver råt?

Tags