Smartlog v. II » Anne B » Jeg vil ikke arbejde gratis og jeg er rasende
Opret egen blog | Næste blog »

Anne B

Lidt om mit livs rejse

Jeg vil ikke arbejde gratis og jeg er rasende

Regeringen vil forsætte udsultningen af den sociale sektor og nu skal de studerende åbentbart arbejde gratis for at stoppe de huller som besparelserne har resulteret i.

Alle unge får tilbudt frivilligt arbejde står det at læse i Berlingeren.

Jeg er rasende. Ikke nok med at jeg i et helt år måtte leve med diverse arbejdsopgaver i forbindelse med min skole, nu vil de også have at jeg skal ud og tage arbejde fra hjemmehjælpere og socialpædagoger.

Jeg skylder ikke samfundet noget. Faktisk har de jo allerede taget nok så jeg aldrig kan få efterløn ligesom mine forældre. Dvs. at det bærende element i vores velfærdssamfund er væk.

Undervisningsministeren vil med dette projekt sende os godt på vej imod at ligne det amerikanske samfund og vi ved jo hvordan at folk på bunden har det.

Jeg finder det så frygtelig at vores velfærdsstat er under afvikling. Samtidig vækker sådanne avisartikler bitterheden jeg stadig bærer rundt på med hensyn til rengøring og madstjansen til live igen.

Jeg er virkelig rasende.


Kommentarer

  1. 1 charlotte Meng Kristensen siger:

    Hej du rasende, jeg synes du tolker udspillet om 20 timers frivilligt arbejde lidt forkert. Jeg arbejder i et frivilligcenter i Aalborg og kender den frivillige verden rigtig godt. Frivilligt arbejde har aldrig og vil aldrig være lønnet arbejde. Det er alt det ekstra, som vi ikke kan forvente at "samfundet" kan løse uanset hvor godt et velfærdssystem vi har. Eksempelvis har idræts- og kulturverdenen aldrig haft tradition for at have lønnet personale (jeg arbejder selv frivilligt i en foreningsdrevet biograf som aldrig vil få råd til lønninger - men vi vil gerne bevare vores lokal biograf som har været i byen siden 1942). Inden for det sociale område har samfundet tradition for at løse de fleste opgaver, men f.eks. har besøgsvenner aldrig været lønnede og vil aldrig blive det - og samfundet kan ikke løse det kæmpe store ensomhedsproblem der er blandt mange ældre rundt omkring. Mange humanitære organisationer har brug for indsamlere og lignende og det har heller aldrig været lønnet (så ville alle pengene jo gå til løn - fremfor de nødlidende).
    Et samfund med borgere som tager aktivt medborgerskab og som føler ansvar for andre end sig selv - som tager medansvar for liv i lokalsamfundet og som bobler af social kapital og menneskeligt overskud er et samfund som det er værd at være borger i. Et samfund derimod hvor man har din attitude med at man ikke skylder samfundet noget giver mig kuldegysninger. Det skal siges at jeg ikke er vild med regeringen generelt og jeg er heller ikke vild med det amerikanske samfunds mange mangler, men der er altså mange flere aspekter i det at være frivillig end dem du har overvejet. En betænkelighed har jeg dog i forhold til det nye krav - og det er netop at det er et krav. Man skal ikke tvinge nogen til frivilligt arbejde - det ligger ligesom i ordet, men 20 timer er altså kun en lille intro til feltet. Så kan man jo selv bestemme efterfølgende om man vil være en passiv kræver eller en aktiv samfundsborger, der giver af sit overskud og dermed får en masse tilbage selv.

    25. aug 2009 11:11
  2. 2 Kurt Joensen siger:

    Jeg måtte lige nedfælle nogle ord i min egen blog.

    Først og fremmest finder jeg det synd at der er kommet så meget fokus på frivilligt arbejde i Danmark. Vi er normalt stolte af vores løsning på arbejdsmarkedet, hvor politikerne overlader det til arbejdsmarkedets parter at finde løsninger.

    Men svækker man arbejdstagernes side, som det vil være tilfælde med frivilligt arbejde, der uværgelig vil skubbe lønnet arbejdskraft væk, så er der ubalance og så må det nuværende system erstattes af et system, hvor at politikerne beskytter arbejdstagerne imod udnyttelse, medmindre at det langsigtede mål er at sidestilles danske arbejdstagere med de ringest stillede i EU - med andre ord harmonisering.

    De unge skylder ikke noget til samfundet. Nøgleelementet i vores velfærdssamfund - efterlønnen - har man frækt stjålet fra befolkningen. De unge har intet at se frem til som tak for at yde noget. Hvis nogle unge er vågne nok til at se at de bliver rendt der hvor at de er højest når de plukker jordbær, så har jeg respekt for dem. Anne - jeg har derfor stor respekt for dig!

    Jeg har set på undervisningsministerens forslag. Det er usselt og en direkte kopi af krav som man ser i f.eks. Seattle. Men over i Seattle, så bor sociale tilfælde eller blot almindelige mennesker i store telt-byer, fordi at det sociale system, man vil underminere med dette forslag, ikke eksisterer derovre.

    Jeg håber at folk for øjnene op for at frivilligt arbejdskraft er vejen til deres egen arbejdskraft eller massiv lønnedgang, så dette forslag kan stoppes før at det skader landet for alvor.

    27. aug 2009 06:54
  3. 3 Jan siger:

    Jeg overvejer helt at droppe gymnasiet, da jeg ikke kan overskue at lave noget for andre jeg ikke ved noget om. I forvejen er der så mange lektier at det ville blive svært at bestå.

    Så jeg overvejer at finde et job i et supermarkedet indtil at verdenen kommer til fornuft.

    21. feb 2010 13:46
  4. 4 halil siger:

    jeg vil ful til abejde

    19. okt 2011 22:40
  5. Choose life. It’s meant that his will face more choice.

    27. apr 2012 07:38

Skriv en kommentar

(påkrævet)



Til tops