Smartlog v3 » Anne B » Hjemve skal tages alvorligt
Opret egen blog | Næste blog »

Anne B

Lidt om mit livs rejse

Hjemve skal tages alvorligt

7. Aug 2013 09:35, Anneb

Jeg tænker i denne måned på alle dem som skal prøve at bo udenfor eget hjem første gang. For nogle år siden var det mig. Jeg holdte ud og betalte prisen.

 

Inderst inde var jeg nok klar over det, men fortrængte det. Verdenen stod jo ikke stille udenfor blot fordi at jeg var i min lille efterskolebobble. Da jeg kom hjem efter et hårdt år med afsavn var mine venner væk. De var videre i deres liv og når jeg ser tilbage på tiden idag så er det som om at jeg var i koma i et helt skoleår.

 

Der var miljøet på efterskolen og så miljøet udenfor. To verdener som var så forskellige at jeg ikke kunne tage noget med hjem og sige at det kunne jeg bruge i mit fremtidige liv.

 

Jeg kom tilbage til tomhed efter have boet på noget der nærmest kan sammenlignes med ankomsthallen på hovedbanegården over i København.

 

Jeg bebrejder mig selv at jeg holdte ud, at jeg ikke gav efter for hjemveen og lod efterskole være efterskole.

 

Men sket er sket. Man kan kan sige "hvad nu hvis" nok så mange gange. Jeg ligger som jeg har redt. Jeg siger bare at havde jeg kunne lave ting om, så var jeg taget hjem efter 14 dage max.

Tags